Kan du ikke modtage den nødvendige hjælp i dit eget hjem, kan du i en periode få tilbudt et midlertidigt døgnophold.

Et midlertidigt ophold er et tilbud til dig, der har behov for:

  • træning, så du igen kan klare dig i din egen bolig
  • pleje og træning ved akut sygdom, så du undgår sygehusindlæggelse
  • at afklare dit fremtidige behov for hjælp og boform
  • at genvinde din funktionsevne efter en sygehusindlæggelse, så du kan vende tilbage til din egen bolig
  • at du eller din ægtefælle kan blive aflastet i fastlagte, kortere perioder eventuelt som faste intervaller

Hjælpen og opholdets varighed kan variere og bliver givet efter en individuel vurdering af behov.

Kontakt Visitationen, tlf. 76 66 08 66 mellem 8 og 10 på hverdage.

Du kan også tale med din daglige hjemmehjælp eller sygeplejersken.

Folder Velkommen til Midlertidigt ophold