Fanø Skole er Fanøs eneste skole. Skolen bestræber sig på altid at levere den bedste undervisning og skabe de tryggeste rammer for vore elever. Værdigrundlaget bygger på følgende fem begreber

  • Respekt
  • Engagement
  • Positiv adfærd
  • Ansvarlighed
  • Kompetence
Når vi forener det faglige og det kreative, det teoretiske og det praktiske - læring og oplevelse, opnår vi de bedste rammer for undervisningen. Elevernes egne erfaringer fra lokalsamfundet, deres kulturelle baggrund og deres traditioner vægtes sammen med miljøet og naturen højt, og disse elementer indgår i den daglige undervisning på skolen.
Vi lægger stor vægt på at styrke elevernes ansvarsbevidsthed gennem medbestemmelse, inddragelse af de demokratiske processer og gennem ansvar for egen læring og derved ruste eleverne til fremtidens samfund.
Vi ønsker at have en hverdag, hvor eleverne føler sig trygge, glade og tillidsfulde, og derfor er et tæt samarbejde mellem skole og hjem meget vigtigt og højt prioriteret på vores skole
 
Gå på besøg på Fanø Skole. Velkommen indenfor!
 

Kontakt til ledelsen
skoleleder:                         viceskoleleder:
Torben Larsen                   Anette Lock Hansen   
tlf. 76 66 05 02                  tlf. 76 66 05 14
bgnstl@fanoe.dk               bgalh@fanoe.dk

I grundskolen skal vejledningen i særlig grad målrettes unge, der uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder, ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. 

UU vejledningen skal  derfor fremadrettet målrettes vejledningen til unge, der uden en særlig vejledningsindsats, har eller vil få svært ved at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

UU-vejledningen varetages af Per Kjems i samarbejde med Esbjerg Kommune.
Per træffes almindeligvis på Fanø Skole om onsdagen.

Per kan altid kontaktes på 21463669 eller på mail: phk@esbjergkommune.dk

Rammerne for folkeskolen er fastlagt i Folkeskoleloven

Formål med folkeskolen

Folkeskolens formål er - i samarbejde med forældrene - at give eleverne færdigheder, der:

  • forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere
  • gør dem fortrolige med dansk kultur og historie
  • giver dem forståelse for andre lande og kulturer
  • bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Obligatoriske fag og emner

De obligatoriske fag i folkeskolen er delt op i tre faggrupper: De humanistiske fag, de praktiske/musiske fag og naturfag. Fagene fordelt på klassetrin er:

Humanistiske

  • dansk på alle klassetrin
  • engelsk på alle klassetrin
  • 2. fremmedsprog fra 5. klasse og mulighed for 3. fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse
  • kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse
  • historie på 3.-9. klassetrin
  • samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

Praktiske/musiske

  • idræt på alle klassetrin
  • musik på 1.-6. klassetrin
  • billedkunst på 1.-5. klassetrin
  • håndværk og design (tidligere sløjd og håndarbejde) og madkundskab (tidligere hjemkundskab) på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.

Naturfag

  • matematik på alle klassetrin
  • natur/teknologi (tidligere natur/teknik) på 1.-6. klassetrin
  • geografi på 7.-9. klassetrin
  • biologi på 7.-9. klassetrin
  • fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Valgfag og tilbudsfag

Skolerne skal tilbyde enten tysk eller fransk som tilbudsfag fra 7.-9. klasse.

Herudover er der en række valgfag, som skolerne kan tilbyde eleverne fra 7.- 10. klasse. Det drejer sig fx om drama, musik, film og medier.

Eleverne på 7., 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag.

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning skal – som navnet siger – understøtte og supplere den almindelige undervisning. Den understøttende undervisning kan både udføres af lærere og pædagoger. Tanken er, at eleverne får mulighed for at afprøve det, de har lært i de fagopdelte timer, i praksis. Den understøttende undervisning ligger i slutningen af skoledagen.

Læs mere om understøttende undervisning på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Se undervisningstimetal for din skole

Elevernes ugentlige timetal er fra 1. august 2014 30 timer for 0.-3. klasse, 33 timer for 4.-7. klasse og 35 timer for 8.-9. klasse.

Længde på skoledagen

En gennemsnitlige skoleuges længde er:

• 30 timer for de mindste børn i børnehaveklassen til 3. klasse

• 33 timer for de mellemste børn i 4.-6. klasse

• 35 timer for de største børn i 7. – 9. klasse.

Lektiehjælp

Indførelsen af de obligatoriske lektiecaféer trådte i kraft fra den 1. august 2015.

45 minutters bevægelse om dagen

Alle børn skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen som en del af skoledagen. Bevægelsen kan ske både i forbindelse med idrætstimer og som en del af den understøttende undervisning. Desuden er idræt et prøvefag for 9. klasse. Læs mere under punktet ”Understøttende undervisning” og på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Inklusion af elever med særlige behov

Flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole. Målet er, at andelen af elever i almindelig undervisning øges fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015.

Det betyder, at elever, der har behov for mindre end ni timers støtte om ugen, skal have støtterne inden for rammerne af den almindelige undervisning og altså ikke som specialundervisning.

Støtte til inkluderede elever

I Lov om inklusion af elever med særlige behov kan man læse, at støtten til elever, der har brug for støtte uden at have behov for specialpædagogisk bistand, for eksempel kan gives i form af undervisningsdifferentiering og holddannelse. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved differentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan desuden bruges tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan støtte det enkelte barn og klassen som helhed. Læs mere om inklusion på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Ferier og fridage

I skoleåret er der 202 skoledage og 163 ferie- og fridage og et skoleår varer fra sommerferie til sommerferie. Et eksempel på ferie- og fridage i en folkeskole kunne derfor være:

Sommerferie: 30. juni - 14. august

Efterårsferie: 13. oktober - 21. oktober

Juleferie: 22. december - 1. januar

Vinterferie: 9. februar - 17. februar

Påskeferie: 15. marts - 24. marts

St. Bededag: 18. april

Kr. Himmelfartsdag: 1. maj

Fridag: fredag den 2. maj

Pinseferie: 10. maj - 12. maj

Grundlovsdag: 5. juni

Sommerferie: 28. juni - søndag 10. august

Klassekvotient

Elevtallet i hver klasse må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over forhold i folkeskolen, er det i de fleste tilfælde skolelederen, du skal henvende dig til. Han/hun har det pædagogiske og administrative ansvar for skolen. Det gælder fx undervisning og karakterer.

Læs mere om klagemuligheder i folkeskolen på Undervisningsministeriets hjemmeside under punktet "Ansvarsforhold og klagemuligheder".

Fanø Skoles hjemmeside

Skoleindskrivning

Kvalitetsrapport 2015-2016