Her kan du anmelde en mistanke om misbrug af offentlige ydelser 

Når Fanø Kommune modtager en anmeldelse om mistanke om misbrug af offentlige ydelser, undersøges den anmeldtes forhold.

En anmeldelse om snyd betyder ikke, at den anmeldte bliver mistænkt for noget ulovligt, eller automatisk mister retten til at få ydelser udbetalt. Anmeldelsen fører til, at Fanø Kommune i samarbejde med Kontrolenheden ved Esbjerg Kommune indleder en kontrolundersøgelse. Det vil sige, at den anmeldtes forhold bliver undersøgt, fordi Fanø Kommune har pligt til at sikre, at udbetalinger til borgerne er rigtige.

En anmeldelse er oplysninger om en anden persons forhold. Fanø Kommune undersøger oplysningerne i anmeldelsen og ser på, om den anmeldtes forhold har ændret sig på en måde, der kan have betydning for de ydelser, den anmeldte modtager. 

En anmeldelse kan aldrig stå alene; det betyder, at Fanø Kommune altid vil se på, om der er sammenhæng mellem nye oplysninger og de oplysninger, der allerede har adgang til.

Handler anmeldelsen om noget, der ikke vedrører ydelser fra Fanø Kommune, sendes anmeldelsen videre til rette myndighed, fx SKAT, Udbetaling Danmark eller politiet.

Som anmelder får du ikke svar på anmeldelsen, for som anmelder er du ikke part i sagen og har ikke ret til at kende Fanø Kommunes vurdering af oplysningerne i anmeldelsen.

Anmeldelse af mistanke

Anmeldelse af mistanke (Anonym)