For dig som overvejer eller er godkendt som familieplejer

Plejefamiliegodkendelse

Godkendelse som familieplejer afhænger af hvilken type plejefamilie, der er tale om. Godkendelsen og den godkendende myndighed varierer alt efter, om der er tale om:

  • en generelt egnet kommunal plejefamilie
  • en generelt egnet plejefamilie
  • en konkret egnet kommunal plejefamilie
  • en konkret egnet plejefamilie
  • en netværksplejefamilie

Hvis du har spørgsmål vedrørende godkendelse som plejefamilie, skal du kontakte kommunen, som kan vejlede dig om hvorvidt godkendelsen skal foretages af kommunen eller socialtilsynet.

Vederlag til plejefamilien

Hvis et barn eller en ung er anbragt i familiepleje af kommunen, udbetaler den anbringende kommune et plejevederlag til familien samt et beløb til kost, logi og tøj.

Plejefamilien skal betale skat af plejevederlaget, mens godtgørelsen for kost, logi m.m. er skattefri.

Ingen vederlag til netværksplejefamilier

Netværksplejefamilier får ikke plejevederlag. I stedet får familien dækket sine faktiske omkostninger ved plejeforholdet.

Familien kan i særlige tilfælde få et beløb udbetalt som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beløbets størrelse afhænger af familiens tidligere indtægter. Det er kommunen, der vurderer, om familien kan få hel eller delvis erstatning for tabt arbejdsindtægt.

Erklæring om helbredsforhold for plejefamilie

Hvis I er interesserede i at blive plejefamilie, skal I henvende jer til jeres egen kommune, eller den kommune I ønsker at blive plejefamilie i. Det er kommunen, der skal godkende jer, og det er også her, I kan få mere at vide om blandt andet det aktuelle behov for plejefamilier, aflastningsfamilier, netværksfamilier, kommunale plejefamilier, godkendelsesprocessen, opstart, vilkår, uddannelse og støtte undervejs i opgaven som plejefamilie.

Som et led i Barnets Reform, indføres en ny type plejefamilier - kommunale plejefamilier. For at blive kommunal plejefamilie skal man kunne påtage sig en professionel plejeopgave, forstået på den måde, at det kræver, at I som hovedregel har erfaring med at have børn i pleje eller har en relevant uddannelse, der giver jer kompetencerne til at klare opgaven.

Som kommunal plejefamilie skal I være rustet til at modtage de mest pleje- og støttekrævende børn og unge, som f.eks. kan være børn og unge med store følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Ønsker I at blive plejefamilie, skal I udfylde og indsende ansøgningsskema til Socialtilsyn Syd. Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk og sendes via e-mail Socialtilsyn Syd.

Socialtilsyn Syd behandler herefter jeres ansøgning og kontakter jer i forbindelse med sagsbehandlingen.

http://www.socialtilsynsyd.dk/fileadmin/user_upload/Subsites/socialtilsyn_syd/user_upload/Ans%C3%B8gningsskema_plejefamilie_nygodkendese_Skrivebar.pdf

Samtidig med, at I indsender jeres ansøgning skal I tilmeldes grundkursus for plejefamilier, information vedrørende grundkursus for plejefamilier kan findes på Socialtilsynets hjemmeside.

Bor I i Fanø Kommune, skal jeres ansøgning behandles af Socialtilsyn Syd.

Som led i ansøgningen skal I give samtykke til, at der indhentes en række oplysninger om jer, hvilke oplysninger, fremgår af samtykkeerklæringen sidst i ansøgningsskemaet.

I skal også give samtykke til, at I registreres på Tilbudsportalen. Alle godkendte plejefamilier skal registreres her, idet kommunerne kun må benytte plejefamilier, der er registreret på Tilbudsportalen. Tilbudsportalen administreres af Socialstyrelsen.

I ansøgningsskemaet kan I se, hvilke oplysninger, der bliver synlige på Tilbudsportalen, såfremt I godkendes som plejefamilie. Disse oplysninger er markeret med en stjerne (*).

Ønsker I at vide mere, så benyt nedenstående link:

    http://www.socialtilsynsyd.dk/plejefamilie/bliv-godkendt-som-ny-plejefamilie/

For at blive godkendt vurderer familieplejekonsulenterne hele familien ud fra blandt andet:

• Familieforhold
• Sociale forhold
• Straffeattest og børneattest
• Helbredsoplysninger

For at blive godkendt som kommunal plejefamilie, eller netværksfamilie, skal I deltage i et grundkursus. Kurset strækker sig typisk over flere dage i enten weekenden, hverdage eller om aftenen.

Det er Fanø Kommune, som afgør, om plejefamilien kan godkendes. Denne afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det samme gælder for netværksfamilier, men her er godkendelsen kun for det konkrete barn og gives af den kommune, hvor barnet eller den unge bor.

En netværksfamilie er som udgangspunkt en plejefamilie, der tager sig af et barn, de er i familie med, eller de har en særlig tilknytning til barnet eller den unge.

En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.

Aflastningsfamilier er plejefamilier, der fungerer som aflastning, og derfor har man et barn eller en ung i familien i eksempelvis weekender, hverdage eller feriedage.
 

Som familieplejer får du en ansættelseskontrakt. Familieplejere har dog ikke en kollektiv overenskomst og Fanø Kommune aftaler derfor løn- og ansættelsesforhold med den enkelte.

Plejelønnen angives i vederlag pr. døgn og reguleres efter, hvilket arbejde plejefamilien forventes at have med barnet og den biologiske familie.

Netværksfamilier får ikke udbetalt plejevederlag, men kan få tilskud til andre udgifter i forbindelse med plejebarnet i form at omkostningsydelsen, som ikke er skattepligtig.

 

Er I interesseret i at blive godkendt som plejefamilie hos Fanø kommune, skal I henvende jer til socialrådgiveren eller sende en skriftlig ansøgning.