Friske østers er en dejlig delikatesse

Friske østers er en dejlig delikatesse, som kan nydes, når man som østerssamler tager sine forholdsregler.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du undgår at plukke østers i nærheden af å- eller spildevandsudløb, havneudløb og byer. I disse vandområder kan friske østers potentielt indeholde vira, som kan give akut maveinfektion med diarré og opkast. Varmebehandler du dine østers på 100 grader i 1 minut, kommer du vira til livs.

I Vadehavet drejer Fødevarestyrelsens anbefaling sig primært om området omkring Esbjerg by.

Det er dokumenteret, at man i bynære områder og med den biologiske og mekaniske rensning af spildevandet kun kan reducere antallet af vira, men man vil ikke kunne garantere en komplet fjernelse. Derfor bør du som østerssamler tage dine forholdsregler.

Er du nybegynder eller vil vide mere, kan du finde andre gode råd på Fødevarestyrelsens hjemmeside inden du begiver dig ud på østersjagt eller på Nationalpark Vadehavets hjemmeside.

Sydvestjyske Smagsoplevelser - Inspiration

Fødevarestyrelsen - gode råd

Nationalpark Vadehavet - gode råd