Hotline Syddanmark - 70 20 40 21Du er inde på Fanø Kommunes hjemmeside og skal søge oplysninger om flytning. Pludselig går du i stå, og kan ikke komme videre. Klokken er 18.30, og telefonen til Borgerservice er lukket. Hvad gør du? Ringer til Hotline Syddanmark.

For at komme i kontakt med Hotline Syddanmark skal du mandag – torsdag fra kl. 09.00 til 20.00  ringe på: 70 20 40 21

Hvad er Hotline Syddanmark?
Hotline Syddanmark er et kommunalt samarbejde som kommunerne i Region Syddanmark står bag.

Formålet med samarbejdet er, at give borgerne endnu bedre mulighed for at klare sig digitalt via de kommunale hjemmesider. Samtidig ved vi, at borgerne nogle gange har behov for hjælp, også udenfor kommunens åbningstider. Derfor har vi etableret samarbejdet Hotline Syddanmark, hvor borgerne altid kan få hjælp efter åbningstiden.

Hvad kan Hotline Syddanmark hjælpe med?
Det kommunale samarbejde Hotline Syddanmark betyder, at borgerne kan ringe til en Hotline, hvor en kommunal medarbejder frem til kl. 21.00 hver aften – undtagen fredag og lørdag – vil sidde parat til at guide borgerne videre.

Hotline Syddanmarks medarbejdere har ikke adgang til konkrete sager og kan derfor ikke foretage direkte sagsbehandling, men hjælpe dig videre i selvbetjeningsløsningen.