Fanø Kommune har indgået samarbejde med Parkeringskontrol Nord fra 1. juni 2016.

Folketinget har fastsat parkeringsafgiften til 510 kr. og heraf går 50 % til staten. Parkeringskontrollen udføres i hele kommunen, på skiftende dage og tider fordelt over hele døgnet.

Parkeringskontrol Nord varetager både patruljering, opkrævning af afgifterne og behandling af eventuelle klager.

Den første uge, hvor Parkeringskontrol Nord patruljerer, vil der ikke blive uddelt parkeringsafgifter.  I stedet vil billister, der parkerer ulovligt, få sat en folder i forruden, med oplysninger om regler for standsning og parkering.

Henvendelser om parkeringskontrollen kan rettes til Parkeringskontrol Nord på tlf. 70 11 22 23

Læs mere om Parkeringskontrol Nord og parkeringsreglerne på www.pnord.dk