Tak er kun et fattigt ord sang Poul Bundgaard i sin tid. Men intet kunne være mere sandt, når vi hermed udtrykker vores STORE TAK til alle Jer, der på den ene eller anden måde involverede sig i planlægningen og gennemførelsen af festlighederne i forbindelse med øens 275 års Jubilæum.

Vi ved, at mange af Jer, både før og under jubilæumsugen, ydede en ekstraordinær stor indsats for at sikre, at de mange forskellige arrangementer blev vellykkede.

Uden Jeres indsats ville fejringen ikke være blevet, det den blev. Hele ugen, fra Fannikerdagenes begyndelse til Sønderhodagens afslutning, var præget af festlige og  inspirerende og aktiviteter for store og små, og mange af disse var båret af Jeres  frivillige hænder. 

Ugen blev således også et symbol på, at vi, ligesom den gang i 1741, stadig står sammen, når der er behov for at løfte i flok.

Endnu engang skal der lyde en stor tak for indsatsen – vi glæder os til at nye friske kræfter forhåbentlig står klar til at løfte arven om 25 år igen.

På vegne af Byrådet

Erik Nørrby                         

Borgmester

&

Niels Heinel

Formand for Børne- og Kulturudvalget