Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år på valgdagen, kan deltage i valget og kan vælges til seniorrådet.

Læs herunder referaterne fra Seniorrådet møder

Seniorrådet i Fanø Kommune består af 5 medlemmer:

 

e-mail

Telefon

Gorm Jensen (formand)

ingo@bbsyd.dk

75 16 36 89

Irene Martinsen

irmm@fanonet.dk

26 27 20 86

Edel Müller

edelmuller@fanonet.dk

51 74 82 08

Henning Jeppesen

hfjep@fanonet.dk

24 66 27 38

Lis Karlsen

liskarlsen@fanonet.dk

28 12 79 63

Seniorrådet er valgt for perioden 1.2.2015 - 31.1.2019

Seniorrådets formål - funktion

  • Seniorrådet skal virke for et godt samarbejde mellem ældre borgere og kommunen.
  • Seniorrådet skal medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere.
  • Seniorrådet skal opretholde en god kontakt til "baglandet", der kan medvirke til, at dialogen mellem rådet og Byrådet bliver bred og nuanceret.
  • Seniorrådet skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og Byrådet udbygges.
  • Seniorrådet skal arbejde uafhængig af partipolitiske og organisatoriske interesser.
  • Seniorrådets medlemmer har tavshedspligt. Seniorrådet skal ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål.
  • Henvendelse til Seniorrådet sker til medlemmerne.

Valg og sammensætning af Seniorrådet
Jfr. Vedtægter for Fanø Seniorråd fremgår:

  • at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der afholdes valg til ældrerådet og fastsætter i samarbejde med seniorrådet de nærmere retningslinjer for valgets afholdelse
  • at der skal afholdes valg mindst hvert fjerde år
  • at valgdatoen fastsættes i Fanø Kommune til den tredje tirsdag i den forudgående januar måned
  • at Kommunalbestyrelsen skal informere om valget. Opstilling af kandidater sker, efter at ældrerådet har afholdt borgermøde (møder), sædvanligvis i den forudgående  november måned, hvor der orienteres om ældrerådets arbejde og opgaver samt om valgreglerne
  • at alle personer, der har fast bopæl i Fanø Kommune, og som er fyldt 60 år på valgdatoen, kan deltage i valget og kan vælges til seniorrådet
  • at medlemmer vælges ved direkte valg, i Fanø Kommune ved afstemning pr. brev
  • at der ikke kan anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund
  • at det afgående seniorråd overleverer til det nye seniorråd

Seniorrådsmedlemmer skal vælges som enkeltpersoner.
Ved valg til seniorråd er det således alene de afgivne stemmer til hver enkelt kandidat, der er afgørende for, hvem der vælges som repræsentanter og suppleanter til rådet.
Det vil således være de fem opstillede, der får flest stemmer, der vælges ind.
De fem kandidater, hvis personlige stemmetal placerer dem som nr. seks til ti på listen over afgivne stemmer, vil blive valgt ind som suppleanter.
 
Det er ikke et krav, at den enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt seniorrådsmedlem.
 
Der skal i Fanø Kommune vælges 5 medlemmer til seniorrådet og 5 stedfortrædere.
 
Er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende seniorråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt.

Brochure Fanø Seniorråd