Bemærkninger skal være modtaget senest 22. maj 2023.
Bemærkninger kan sendes pr. mail til teknisk@fanoe.dk eller pr. post til Fanø Kommune, Skolevej 5-7, 6720 Fanø.
Mærk din svar med ”Affaldsplan”.
Visionen for affaldsplanen 2023-2028 er: "Borgere, turister, erhvervsdrivende og kommunen bidrager mest muligt på affaldsområdet for at sikre et bæredygtigt miljø og klima".
Visionen for planen ligger vægt på at alle aktører inddrages, da affaldsområdet er et fælles ansvar. Det er ikke noget, som Fanø Kommune kan løfte alene, det skal gøres i samarbejde med borgerne, turisterne, de erhvervsdrivende samt andre aktører i og udenfor kommunen.
Fanø Kommune ønsker med affaldsplanen 2023-2028 at sætte fokus på fem temaer:
- Klimabevidste borgere fra barnsben
- Kommunen som virksomhed skal gå foran
- Erhvervslivet skal sikres en vej til bedre affaldssortering
- Nye og bedre veje for affaldet
- Motivere kommunens borgere til at affaldssortere og genbruge