Dispensation fra naturbeskyttelsesloven til naturpleje ved afgræsning, rydning, afbrænding mm. i Kæret

Esbjerg Kommune har efter § 65, stk. 3, jf. § 3 i naturbeskyttelsesloven med­delt dispensation til at pleje hede, eng og mose med afgræsning, rydning af opvækst, afbrænding og muligvis tørveskrælning. Projektet ligger på matr. nr. 292b, 12p, 3eo, 277, 60g, 20u, 68ah, 275b og 57k Rindby By, Nordby.

Afgørelsen kan hentes her som PDF.

Der er ret til aktindsigt efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Visse organisationer samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage over afgørelsen. Klagen skal være indgivet til klageportalen senest den 8. januar 2019.

Spørgsmål til afgørelsen

Henvendelse – herunder spørgsmål om klageberettigelse – kan rettes til Mette S. Rasmussen på tlf.nr. 76165125.

Brug af klageportalen

Du klager via Klageportalen, som ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk - typisk med NEM-ID. Klagen sendes automatisk fra Klageportalen til os. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900,- for privatpersoner og på kr. 1.800,- for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Spørgsmål vedrørende gebyr rettes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som du finder via Nævnenes Hus – www.naevneneshus.dk.

Fritagelse for brug af klageportalen

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur & Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg.

Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Retssag

Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er bekendtgjort af kommunen eller – i forbindelse med klage – af Miljø- og Fødevareklagenævnet.