Her på siden kan du finde alt om budget 2025 - budgetkataloget, link til høring, svar på indsendte spørgsmål samt høringssvar.
Her på siden kan du finde alt om budget 2025 - budgetkataloget, link til høring, svar på indsendte spørgsmål samt høringssvar.
Hvad dækker de knap 1 million i besparelse på Fanø Skole i 2025 over? Hvad/hvor kommer besparelsen?
Der er tale om en rammebesparelse på skolens ramme, og det vil være Fanø Skole, der udmønter en evt. besparelse.
Hvad indebærer følgende besparelser: Omlægning af opgaver på plejecenteret, tilpasning i hjemmeplejen, reduktion i Rehab og omsorg og ændring i opgaveudførelsen?
Der vil være tale om optimering og omlægning af arbejdsopgaver, som vil medføre bla. ændringer i ATA tid.
Hvor ser man helt konkret muligheder for besparelser på skolen og på plejehjemmet?
Besparelser på skolen er en rammebesparelse (se tidligere svar), og på plejehjemmet vil der være tale om ændringer i opgaver, som påvirker servicen over for beboerne.
Hvilke beregninger ligger bag, at man kan spare 1.055.000 kr. på at lukke Bakskuld?
Der er tale om de samlede omkostninger til drift af bygningen samt en anden sammensætning af personale.
Hvilke beskrivelser og beregninger ligger bag forslagene: Takstgrupper ændres til morgen, eftermiddag, heltid, lukning af Bakskuld, stigning i dagpasningstakster til 25 procent forældrebetalt andel og opsige driftsoverenskomst Fanø Børnehave?
Taksterne vil blive hamoniseret ift. andre kommuner, og det vil blandt andet blive dyrere kun at have brug for morgenmodul. Angående Bakskuld, se svar ovenfor. Takster i dagpasningen er politisk besluttet til at være 25 procent forældrebetalt andel for et børnehavebarn og 50 procent mere for et vuggestuebarn. Det er en mulighed også at opkræve 25 procent for vuggestuebørn. En opsigelse af driftsoverenskomst med Fanø Børnehave vil kunne spare personale/ledelseressourcer.
På vegne af bestyrelsen i Fanø Børnehave og Vuggestue (FBV), vil jeg gerne bede om flere informationer vedr. punktet i sparekataloget “Opsigelse af driftsoverenskomst med Fanø Børnehave”. Til udarbejdelse af høringssvar, har vi brug for at vide: Hvordan I mener beløbet helt konkret kan spares, hvilke konsekvenser får det for FBV og yderligere informationer der kan bidrage til vores forståelse.
En opsigelse af driftsoverenskomst med Fanø Børnehave vil betyde, at Fanø Børnehave tilbydes at blive en kommunal institution, og udgangspunktet er, at Fanø Børnehave lægges sammen med Odden. Forvaltningen har beregnet, hvilke personale- og ledelsesressourcer, der i givet fald kan reduceres.
Hvis den øgede forældrebetaling på vuggestue og børnehave bliver en realitet, hvor stor bliver forældrebetalingen så cirka?
En stigning til fuld 25 procent forældrebetalt andel vil betyde en takst på kr. 2.332 for børnehavebørn og kr. 4.664 for vuggestuebørn pr. måned i 11 måneder årligt.