Formål

At producere en samlet plan for Fanø Kommunes fremtidige udvikling på energiområdet under hensyntagen til ønsket om at være uafhængig af fossile brændstoffer og målet om grøn omstilling og bæredygtighed. Planen skal sikre Byrådet overblik og styringsmulighed over energiområdet samt fremme dialog og samarbejde mellem forskellige aktører inden for energiområdet.

Proces

Udvalget startede arbejdet i efteråret 2018 og udformede et kommissorie for arbejdet mod grøn omstilling. Udvalget bestod af 3 byrådsmedlemmer, medlemmer fra diverse organisationer/foreninger på Fanø og enkelte borgerrepræsentanter. Der blev også inddraget eksperter efter behov og draget på ekskursioner/inspirationsture. Udvalget mødtes 6 gange over det næste halve år. 

Resultat

Den endelige plan på energiområdet blev færdiggjort i foråret 2019. Planen sætter som ambition at andelen af vedvarende energi i kommunens energiforsyning øges til 70% inden 2035. Målet vil blive realiseret via syv indsatsområder:

  1. Grøn el til fjernvarme
  2. Energieffektiviseringer i boliger og fritidshuse
  3. El til transport
  4. Mere vindkraft
  5. Flere solceller
  6. Kommunen som grøn rollemodel