Lær at forebygge og leve med en kronisk sygdom
'Lev Livet' er et kursusforløb til dig der har en kronisk sygdom.
Som deltager får du – i et uformelt og hyggeligt fællesskab sammen med de andre kursusdeltagere mulighed for at afprøve en række motionsformer. Det kunne f.eks. være deltagelse i gå-fællesskabet
på Fanø, petanque, fitness eller badminton.
Forløbet er fordelt på
- 8 kursusgange – 3 inden sommer, 5 efter sommer.
- Én ugentlig kursusgang á ca. 3 timer.
- Hver kursusgang er fordelt på træning (ca. 2 timer) og teori (ca. 1-1½ time).
- Kurset tilrettelægges med udgangspunkt i kursisternes ønsker og behov.
Målgruppe og tilmelding
Tilbuddet er for dig, der er borger i Fanø Kommune og har en af følgende diagnoser:
- Risiko for livsstilssygdom (forhøjet blodtryk,
- overvægt, forhøjet kolesterol i blodet, nedsat
- følsomhed for insulin) udredt ved egen læge
- indenfor det seneste år
- Mild til moderat KOL
- Type 2 diabetes
- Hjertesygdom
- Senfølger af kræft eller Covid-19
Kurset udbydes 1 gang årligt - næste holdopstart forventes foråret 2024.