Følgende blev besluttet på møde i Byrådet den 18. november 2019:
For udarbejdelse af kommuneplantillæg til centerområde stemmer Fanø Lokalliste v/Kristine Kaas Krog og Merete Engsted, Det Konservative Folkeparti v/ Anja Parbst Høst og Christian Lorenzen og Alternativet v/Sofie Valbjørn.
Imod stemmer Venstre v/Erik Nørreby, Marius Nielsen og Dennis Feldberg, Socialdemokratiet v/Johan Brink Jensen, SF v/Karen Jeppesen og Miljølisten v/Niels Heinel.
Der udarbejdes ikke kommuneplantillæg.
For mere information: https://www.fanoe.dk/politik/dagsordener-og-referater/dagsordner-og-referater/byraadet-2018-2021
I den gældende kommuneplan 2017 ligger arealet inden for rammeområde 1.E.3, hvis bestemmelser ikke kan indeholde opførsel af et supermarked.
I henhold til planlovens §5 skal arealer til butiksformål udlægges i den centrale del af en by (bymidten), centerområde.
En opførsel af supermarked på mejerigrunden vil forudsætte, at centerområdet langs Hovedgaden og ved Superbrugsen udvides til også at omfatte mejerigrunden (matrikel 80, 82c og 95d og dele af matr. 284 b Rindby By, Nordby) via et kommuneplantillæg og fornyet lokalplanlægning af området.
Økonomi- og Planudvalget har på deres møde d. 12. aug. 2019 tiltrådt forvaltningens indstilling om, at der foretages idéhøring i hh. til planlovens § 23 c med tilføjelsen, at projektet også indeholder boliger eventuelt ferieboliger.
Idéhøring
Hvis du har nogle idéer eller bemærkninger til ovenstående, modtager Fanø Kommune dem på skrift fra mandag den 26. august 2019 til torsdag den 10. oktober 2019.
Yderligere planlægning og høring
Hvis Fanø Kommune vælger at gå videre med planlægning af området, vil der senere blive udsendt endnu en offentlig høring med skitseforlag, lokalplan og kommuneplantillæg.