Fanø kommunes beredskab ved mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge

Det er formålet at tilstræbe en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager med mistanke eller viden om overgreb og fysisk/psykisk vold mod børn.
Hvis man som medarbejder står med en konkret mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for seksuelt overgreb eller fysisk/psykisk vold er det vigtigt, at man straks deler denne mistanke eller viden med sin nærmeste leder.
Lederen er herefter ansvarlig for det videre forløb, herunder kontakte til relevant myndighedsperson i socialafdelingen i Fanø kommune.

Forebyggelse
Ifølge Barnets Reform, paragraf 49, stk.2, er der sket nogle ændringer, der bevirker, at der må ske en udveksling af oplysninger om et konkret barn eller en ung, én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger ved et opfølgende møde. De nye regler om tilbagemelding fra kommunen ved underretninger, herunder information om underretninger kommunerne imellem, kan endvidere få betydning for et styrket, tværkommunal indsats overfor børn, udsatte for overgreb

Tjekliste
Denne tjekliste henvender sig til dig, som har mistanke eller viden om, at der er begået seksuelle overgreb eller fysisk/psykisk vold mod et barn eller en ung under 18 år.

• Drøft og vurder sammen med din leder tyngden af den viden, du har fået.
• Er din viden/mistanke af en sådan karakter, at du/din leder skal underrette de sociale myndigheder?
• Drøft evt. sagen/din mistanke i den tværfaglige gruppe i Ankerhuset
• Skriftlig underretning – hvor sagen har en sådan karakter, at du har pligt til at handle.
• Hvis mistanken retter sig mod den ene eller begge forældre – så husk, at du ikke må drøfte sagen med forældrene. Her skal der ske underretning til de sociale myndigheder.
• De sociale myndigheder afgør, evt. i samarbejde med politiet, hvorvidt der er grundlag for at anmelde sagen til politiet.
• Uanset om der bliver en politisag eller ej, så er der fortsat en socialsag, og der skal fortsat tages vare på barnet.
• Fokus på barnet / den unge!

Samtale med barnet / den unge
Samtale med et barn skal til enhver tid tilpasses barnets alder og udvikling (barnets modenhed) og skal ske med et passende sprogbrug ift. Barnets oplevelser.

Afhøring er politiets opgave. Beslutning om evt. foranstaltninger i forhold til barnet påhviler de sociale myndigheder. Alle instanser har behov for at kende barnets mening og holdning – men barnets behov er primært at være barn.

Børn, der har været udsat for incest og/eller seksuelle overgreb har et naturligt behov for at bearbejde det, der er sket. Nogle børn fortæller selv enten med ord eller gennem deres leg eller tegninger. Andre børn taler ikke om det skete, men finder andre måder at udtrykke sorg, smerte, vrede og andre følelser på.

Det er vigtigt for børnene, at de ved, at de voksne er til rådighed, og at de voksne tør tale om det, der er sket.

Samtale med forældre
Som udgangspunkt bør forældre altid inddrages i forhold, der angår deres børns trivsel. Samtalen og den gode relation i forældresamarbejdet er derfor af stor betydning.

Men i sager der vedrører seksuelle overgreb, fysisk eller psykisk vold skal man være opmærksom på, at hvis din mistanke eller viden retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke inddrages.

I sager om incest og i de fleste sager om seksuelle overgreb sker kontakten til barnets/den unges forældre enten direkte fra politiet eller fra de sociale myndigheder. Det gælder i sager, hvor mistanken eller den konkrete viden knytter sig til forældre eller til andre voksne, som direkte indgår i en forældreeller forældrelignende rolle. Her er det afgørende for sagens efterforskning og for sikring af bevismateriale, herunder evt. afhøring af barnet/den unge, at politi og/eller de sociale myndigheder varetager denne del af opgaven.

Bekymring – faglig observation
En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Her er heller ikke tale om bestyrket mistanke.

Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til skærpet observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet/den unge. Disse sager bør man drøfte med sin leder samt med det tværfaglige team.

Mistanke
Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler f. eks. om, at barnet/den unge har været udsat for en seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en voksen eller fra et andet barn/en ung. Mistanken kan formuleres f. eks. på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis.

Ved mistanke eller kendskab til vold eller overgreb, skal der altid ske en underretning, jf. Serviceloven § 153,3.

Konkret viden
Konkret viden om, at et konkret barn eller en ung har været udsat for en konkret handling, her et overgreb, fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet/den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner.

Underretning
Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har personlig pligt til at underrette kommunen. For offentligt ansatte og for ansatte i private og selvejende institutioner, der udfører opgaver for det offentlige, gælder der en skærpet underretningspligt. Også den skærpede underretningspligt er personlig.

En underretning baserer sig alene på de faktuelle forhold og de faktiske observationer og udtalelser, der vedrører barnet/den unge. Fortolkninger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning. Bringes der fortolkninger, så skal de holdes klart adskilt fra de faktuelle oplysninger.

Seksuelle overgreb, signaler
Nogle børn fortæller direkte om det, de har været udsat for eller vidne til. Et sådan verbalt udsagn skal tages alvorligt. Som udgangspunkt har børn ikke grund til at lyve eller fortælle fantasihistorier om seksuelle hændelser.

Nogle børn udviser en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Også det skal tages alvorligt og bør give anledning til stærk bekymring for, om der kan være sket et seksuelt overgreb.

Dog findes der ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser sig, så er der sket et overgreb på barnet/ den unge. Som udgangspunkt må man derfor sige, at hvis et barn/en ung på nogen måde afviger fra en adfærd, man ville forvente af et barn/en ung i den alder og med den udvikling, er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet/den unge.

Børn og unge reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel – og de signaler, der ses her, ses som udgangspunkt også i forbindelse med seksuelle overgreb. Nogle børn og unge reagerer indad, bliver stille og isolerer sig. Andre børn og unge reagerer udad, bliver aggressive og styrende i en gruppe. Børn og unge reagerer positivt og med trivsel på gode oplevelser og sund udvikling.

Børn og unge reagerer tilsvarende (selv-)destruktivt på dårlige oplevelser og manglende omsorg og på enhver form for krænkelse af deres grænser.

Udarbejdet af den tværfaglige gruppe, Ankerhuset, dec.2011.
Kontaktoplysninger: Familieterapeut Else Hjort Tlf. 26199720 / Email: bgbkeh@fanoe.dk
eller sundhedsplejerske Hanne Holland tlf. 27284638 / Email: hhh@fanoe.dk