Esbjerg Byråd vedtog den 19-06-2023 kommuneplanændring 2022.17.
Kommuneplanændringen har til formål
- at muliggøre at der kan planlægges for vindmøller og større solenergianlæg i Esbjerg Kommune med henblik på at sikre den grønne omstilling og nå kommunens mål om CO2-neutralitet i 2030.
- at sikre, at planlægningen sker på baggrund af politisk vedtagne principper for placering og udformning af solenergianlæg og vindmøller.
- At sikre en transparant og gennemskuelig proces for både borgere og opstillere.
Ændringer i forhold til forslaget
På baggrund af høringssvarene er der lavet en række mindre, sproglige præciseringer af planforslaget, der sikrer bedre sammenhæng mellem retningslinjerne og den tilhørende redegørelse.
Staten fører tilsyn med den kommunale planlægning for at sikre, at planen er inden for rammerne af de nationale interesser i kommuneplanlægningen. På baggrund af en dialog med Miljøstyrelsen er redegørelserne præciseret, så det fremgår, at VE-anlæg som udgangspunkt skal placeres uden for de større sammenhængende landskaber.